Søster!
Livet ræser derudad i højt gear. Jeg har mange ting om ørene, der giver rynker i panden, smil på læben og luner om hjertet – tænk, at du snart vender snuden hjemad igen?
Glæder mig til at reunite med dig..
Heldigvis er påsken lige blevet skudt ind med palmesøndag og gudstjeneste i går, chokoladepåskeæg i butikkerne og FERIE fra sem.. JUBII... glæder mig til a cruise på Fyn og hygge med mor og vennerne (og måske læse en artikel eller to)..
Her kommer et lille udpluk fra mine forgangne uger.
(Denne gang vil jeg beherske mig og sørge for, at du ikke falder i søvn undervejs, fordi skriveriet er løvet a med mig J) haha ”løvet” apropos din safari, som du er ude a prøve kræfter med i øjeblikket..
Min fødselsdag var en succes! Sjældent er der blevet sunget så mange sange for mig (ca. en mia. til sj.festen, så dig, mor, klassen på sem, camilla, cellen, …) skønt!
Der var mange følelser i spil på selve dagen (og lidt tårer og hævede øjne), der udsprang a en noget mærkelig diskussion på sem., men denne blev afløst a cafébesøg på ”Sofies forældre” med jordbærcremekage og varm Søbygaard solbærsaft sammen med alle de tætte tøser fra klasse.. Om aftenen var der celle med Gitte, Maria og Heine fra Christianskirken.
Dagen derpå havde jeg inviteret værelset stopfyldt med sempiger til røde sodavand og vandbakkelser med frugt, chokolade og FLØDESKUM – en sand fødselsdagsstemningsingrediens J. Værelsestemperaturen nåede et max i løbet a aftenen, som svarer til en god lun sauna. Og ligesådan med humøret og hyggen. Vi snakkede og sludrede og jeg havde bare sådan en dejlig aften!
Har også været af sted på ckulejr i Hørning. Det var en alle tiders weekend i skoven med dis og sol, spil og xfactor (for nørderne ;), leg med en indendørs mega miniracerbane i Hørning by (der var råb og skrig og svedige armhuler angmas bagefter!), masser af mad og slikbod, og vandpiben var også fremme, taler om at brænde for Jesus, late night talks og hygge i topklasse!
Efter lejren var jeg så fuld af mad og indtryk at jeg besluttede a gå hjem til Århus – en tur på tyve km.. Jeg hoppede i mine ikke-tilgåede converse og gik og gik (og fik ømmere og ømmere tæer og en enkelt vabel). Heldigvis gik min vej forbi en smadret cykel, der lå i en grøft, og lige akkurat kunne betegnes og bruges som køretøj – jubii, reddet!
Har også været på studietur i London med seminarklassen – vi hedder noget så fint som 2711.
Det var også en farverig og hyggelig tur - og fed erfaring. Vi var af sted fire dage i Englands spirende forår. O programmet bugnede med ideer og ting a tage sig til! (jeg havde været med i planlægningsgruppen og der var ingen smalle steder, hehe)
Vi boede i Basewater (østligtinspireret kvarter med gadesælgere og kulørte gadelamper og skilte) på et lidt lorent hostel, hvilket bare gjorde livet lidt sjovere. Trappen op til vores værelse var beklædt med fire forskellige gulvtæpper (og man skulle se sig for, for at undgå at træde i et smattet tygget tyggegummi, der kunne optræde på et af trinene). Der var kun få kvadratmeter til deling ml otte tøser, fælles badeværelsesoplevelser, køjesenge, der rystede og knirkede helt vanvittigt, bare man tænkte på at vende sig, og morgenmad bestående af bl.a. sødmælk og tubemarmelade..
Turen bød på kunstudstillinger på TATE, og Darwin- og skeletudstillinger national hist. museum, besøg i Skt. Pauls Cathedral og hviskning i himmelkuplen, parkbesøg og gåture langs med Themsen, susen rundt i undergrunden og spejdning efter Obama, der skulle deltage i et topmøde mens vi var der.. åh! Desuden var der tid til shopping og spændende madoplevelser (bl.a. indisk/mongolsk-restaurant, isrestaurant (SERIØST lækkert!), rullebåndssushirestaurant, hvor jeg fik alt mellem himmel og jord fra havet mm.. mmmm)
Generelt var det en herlig (udmattende) tur, det er skønt a komme tættere ind på folk, der betyder noget for en!
Har også spillet sæsonens sidste volleykamp, som vi VANDT! godt nok på et hængende hår, men nej, hvor var det fedt! Efterfølgende var der fest og løjer bl.a. med computerdart, påskebryg, wii, quality street, snak og pjat..
Glæder mig til, at du igen får fingrene i en computer, så jeg og alle andre kan høre om dine savanneoplevelser.. især mor er interesseret i at vide, at du har alle dine lemmer i behold efter, at du har sovet i telt blandt vilde dyr.. haha, hvor er det nice skrevet søs..
ELSKER DIG MIN ØJESTEN (nu skal du tænkt Morten Korch og nynne sangen i hovedet)
Kys din søster
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar