søndag den 22. marts 2009

Før-fødselsdags nyheder

Glædelig søndag min kæreste søster..
Hey og endnu engang tak for nyheder om Afrikanerlivet.

Først vil jeg da lige kommentere lidt –
Hvor er din hage blevet flot med alle de farvestrålende snore i.. Jeg må indrømme, at jeg var en anelse væmmet over det første billede af dit krater i hagen. Det så virkelig dybt ud. Godt at du er så modig og havde en dejlig pige ved din side til at holde din lille angste svedende hånd J
Fastelavnsideen var genial! Ungerne ser bare så koncentrerede og glade ud på billederne. Det er sejt, at du har fået så stærke relationer til dem. For os, der troligt sidder limet til skærmen, når du opdaterer, er det jo bare nogle lækre sorte unger. De er totalt charmerende! Men det kom faktisk også lidt bag på mig at de var så selviske og ødelæggende mht. tønderne, da de opdagede kassernes søde hemmeligheder.. Tænk, at de bare kaster sig grådigt over de andres..
Har i virkelig 200 børn? Det er noget af en barneflok at skulle tage sig af.

Keep up the good work!

Jeg er lige kommet hjem til Århus igen her for en times tid siden.
Jeg er helt blæst i hovedet med alle de ting jeg har oplevet på den anden side af sundet. Det var en weekend i femte gear.
Fredag havde jeg skole, men kun om formiddagen, så jeg kunne komme tidligt til Sjælland, hvilket passede mig overordentligt fint! Jeg fik et lift af en sej kvinde. Hun var smadder inspirerende fordi hun livet igennem havde lavet og oplevet så meget – det var alt lige fra skuespillerkarriere, pædagoguddannelse og læreruddannelse til vilde rejser i verden med teater og hippilivet i de glade tressere, hvor hun bl.a. havde været med til at ”stifte” og sætte gang i Christiania, og leve på en totalt selvforsynende gård, hvor de gik så vidt til at vaske tøj i floder og grukedler ude på græsplænen! Nice. Om aftenen havde mor og jeg hygge med lidt musik og ud i den friske danske luft!

Lørdag skulle koblingen trædes ned og gearskift gøres. Nu skulle vi op i fart for at nå det hele. Jeg havde inviteret til fest kl.14, så inden skulle mors cykel repareres (jeg, påstod mor, havde ødelagt hendes gear på den hvide cykel?), balloner skulle pustes op, borde dækkes, girafbrunsvir og vandbakkelseskage bages og proppes med frisk frugt og flødeskum (frugten var kun til den sidste kage). Ii hvor det blev en fed fest! Vi var ikke mange, selvom jeg havde inviteret fra nær og fjern, men dagen var bare så hyggelig og fuld af spillopper.
Her kommer lige en breefing om underholdningen: vi spise lækkerier i flæng i flere timer og snakken og sludderen gik lystigt! Aldrig i mit liv har nogen sunget så mange fødselsdagssange og på forskellige eksotiske måder.. Vi øvede os i, at synge indad – åh, du skulle have været med. kipper var en star (han kunne synge max to ord, så var han segnefærdig). Hans ansigtsudtryk var lige i skabet – han var totalt koncentreret og lavede dødelige stirreøjne til christian, der sad overfor, at alle blev skræmte. Hans var god. Jeg tror, han havde øvet i forvejen. Min sangstemme, med denne særlige syngeteknik, lød som en heliumstemme.
Vi gik også tur til stranden og kastede med tennisbolde og spillede stikord, som altid er en succes. Kipling og jeg var sammen mod hans og mor, dorthe og simone, nadja og lena.
Efter at have spist en masse lækker tortilla, drønede mads, hans og jeg mod kbh og chrissers housewarming inde på ingolfs alle..
Det blev et brag af en fest for fulde huse (der kom i hvert fald over 50 mennesker i løbet af aftenen) og ølsøer alle vegne inde på trægulvene (dagen efter skulle det vise sig, at rengøringen blev noget af et projekt).. Der blev danset og svanset og hygget i krogene. Måske blev det også til et enkelt kys? Næste morgen stod vi op af fjerene og fik skrubbet og skuret og samlet tre sorte sække med tomme flasker og andet godt pant til netto. Desuden var der talrige sække med skrald – hvor kommer alt det skrald fra? Spiste og hyggede imellem sæbeboblerne og jeg tog af sted med gratis lift til Århus kl.14..

Nu sidder jeg her og mangler at forberede en fremlæggelse til i morgen i dansk, men tror jeg tager den på gefühl J man er vel lidt krea, som du siger… Har brugt min sidste weekendenergi på at hjælpe vores kære niece med en blækregning. Ii, jeg bliver helt grebet af det! Tror minsandten jeg holder af matematik og de udfordringer, det giver (og den vrede, det nogle gange kan fremkalde) haha.. jeg skulle tænke noget mere over Fil.4:13 J

Hav en vidunderlig uge med dine dejlige unger! Fortæl dem et eventyr til ære for mig
Din kæreste søs, som elsker dig og ber for dig (og hagen).

KYSS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar